Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
close
Får du vores nyhedsbreve?expand_lessmail_outline
Nej tak
andre skriverogså værd at læse
RFID, British Airways
via Berlingske 26. jun 2019 15:49
Apple satser på selvkørende biler
via Engineering & Technology 26. jun 2019 06:23 9
Solcelledrevet elbil kan køre op til 725 km på en opladning
Ingeniøren Blogs
  • Michael Søgaard Jørgensen

    Cirkulær økonomi er med i aftalen om den nye regering

    Cirkulær økonomi er direkte nævnt én gang i papiret ”[Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark](https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-se-den-politiske-aftale-den-ny-regering-og-laes-hvad-den-indeholder)”. Papiret peger således på ”*fremme af en strategi for cirkulær økonomi*” som et af de områder, hvor der løbende skal ske en inddragelse af interessenter. Derudover nævner papiret flere specifikke områder inden for cirkulær økonomi, hvor der skal ske en styrket indsats. Endelig beskriver papiret også nogle politiske virkemidler og indsatser, som kan støtte udviklingen inden for blandt andet cirkulær økonomi, herunder aktiv brug af landbrugsstøtte, det grønne nationalregnskab og demokratisk ejerskab til kritisk infrastruktur. Jeg gennemgår disse koblinger til cirkulær økonomi i papiret, men omtaler først papirets overordnede syn på bæredygtig udvikling og grøn omstilling. ## Perspektivet på grøn og bæredygtig fremtid Efter en uge hvor mange kommentarer i pressen har drejet sig om hvad den grønne omstilling vil koste, er det dejligt, at ”Retfærdig retning for Danmark” har et andet perspektiv på grøn omstilling. Det ses blandt andet i papirets overordnede vision for ”En grøn og bæredygtig fremtid”: ”*En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen*.” Desuden påpeger papiret, at en ambitiøs indsats på klimaområdet er det mest økonomisk ansvarlige: ”*Det er ikke kun det rigtige at gøre, det er også det mest økonomisk ansvarlige. I Danmark nyder vi godt af dygtige danske lønmodtagere og et fremsynet dansk erhvervsliv, som har taget chancer, er gået forrest og er parate til at gøre det igen – men det kræver politisk vilje*.” Papiret nævner også som vision, at Danmark skal være ”*et grønt iværksætterland*”. Det er også interessant, at papiret ikke kun nævner klimaproblemer som væsentlige, men også peger på andre miljøproblemer, der skal fokus på: ”*Vi står ikke alene i en klimakrise. Vi står også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur*.” Desuden kobler papiret klimakrisen til samfundets ressourceforbrug og dermed til cirkulær økonomi: ”*Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser*.” ## Cirkulær økonomi som del af grøn omstilling Som sagt nævnes cirkulær økonomi i et afsnit med fokus på behovet for og intentionen om løbende at inddrage interessenter for ”*at kvalificere og forankre Danmarks grønne indsats*”. Som interessenter nævnes uafhængige eksperter, folkelige bevægelser og interesseorganisationer. Andre overordnede indsatsområder i papiret,med relevans for cirkulær økonomi er ”*klogere affaldssortering*” og ”*omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling*”. ## Materielt fokus i indsatsen for cirkulær økonomi Af mere produkt- og materialespecifikke indsatser, der kan ses som centrale i fremme af cirkulær økonomi, nævner papiret at forureningen med plast skal bekæmpes. Som virkemidler nævnes at ”*Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper*.” Papiret nævner også andre indsatser på plastområdet, der blandt andet kan gøre plastgenanvendelse lettere: ”*For at mindske skadelige kemikalier i hverdagen genindføres afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier*.” Papiret peger desuden på reduktion af madspild som et specifikt indsatsområde. Papiret nævner derimod IKKE forlængelse af produkters levetid og bedre muligheder for reparation og heller ikke behovet for flere delefællesskaber. Sådanne cirkulær økonomi indsatser må altså sikres en plads i regeringens politik gennem den nævnte inddragelse af interessenter. ## Virkemidler og indsatser som kan støtte cirkulær økonomi ### Landbrugsstøtte som virkemiddel Andre virkemidler i papiret, som jeg mener kan anvendes til at fremme cirkulær økonomi, er en aktiv brug af landbrugsstøtten ”*som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet*.” Da en del landbrug disse år har vanskeligt ved at tjene penge, og der er stigende fokus på reduktion af kødforbrug og en voksende interesse for at spise vegetarisk, så kunne en aktiv, miljøorienteret brug af landbrugsstøtten blandt andet bruges til at støtte landbrug, der vil omlægge fra animalsk produktion til produktion af frilandsgrønsager, bønner m.m. En sådan omlægning kan også ses som del af en cirkulær økonomi strategi, da ressourcetabet er mindre ved vegetabilsk produktion af fødevarer end ved produktion af animalske fødevarer. ### Det grønne nationalregnskab som vidensressource Papiret nævner også et ønske om at styrke Danmarks Statistiks arbejde med det grønne nationalregnskab. Stabile rammer for dette arbejde er vigtige, da regnskabet er med til at skabe overblik over samfundets ressourcestrømme, ændringerne heri samt sociale og institutionelle dynamikker bag ændringerne. ### Demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur Det er vigtigt, at ”Retfærdig retning for Danmark” i afsnittet ”En ansvarlig og retfærdig økonomi” sætter fokus på behovet for at sikre demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur. Denne form for infrastruktur omtales som ”*af vital interesse for samfundet og borgerne*”. Papiret peger på, at ”*Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet*.” Der kan være både eksisterende og nye infrastrukturer, som er nødvendige at have demokratisk ejerskab af for at sikre stabile omstillingsprocesser mod en mere cirkulær økonomi. Kritisk infrastruktur kan være affaldsselskaber, der bliver ressourceselskaber med mere fokus på forebyggelse og genanvendelse af affald, nye plastsorteringsanlæg m.m. der skal sikre et bedre grundlag for genanvendelse af plast m.m.
  • Poul-Henning Kamp

    Mens vi venter på Mette...

    I forbindelse med vores flytning havnede grammofonen og diverse forstærkere, CD-spiller, båndoptagere i mit kontor, i stort omfang udfra kriteriet "der står det mindst i vejen". Det var ikke fordi jeg hørte meget vinyl mere i det gamle hus, men det skete at jeg kastede en Wagner på, ellers var det mest CD'er læst ind på serveren der blev konkurrerede med P1 og andre oplysene lydspor. For en måneds tid slog det mig at jeg kunne da også sætte grammofonen *til* herude på kontoret. Efter at have skiftet et par kondensatorer i min Tandberg TCA 3008A og bypass'e en omskifter der støjer, startede jeg fra en ende af på vores ca. 3-4 meter vinyl. Hvis vi lige skal tage den med analog/digital først. Jeg har bare *SÅ* meget ikke savnet at fedte med anti-skating, pladerensning og kattehår i de sidste mange år. Hos mig er vinylerne et nødvendigt onde, et for tiden genialt, men det meste af et århundrede senere besværligt steam-punk format. Objektivt set er det eneste pæne jeg kan sige om LP'erne at der var plads til cover-art og der var meget god kunst på dem. Jeg købte det meste af min klassiske pladesamling brugt inde hos Thorbjørnsen i Accord ved Trianglen og den spænder rimeligt bredt, fra "Bartok spiller Bartok" (Utvivlsomt historisk interessant) over en meter Wagner til "The English Orchestra" og Vivaldi. På et eller andet tidspunkt sneg han en "The 1970 Edinburgh Miliatary Tattoo" (EMI SZLP 2121) i bunken og tro til mine principper har jeg også hørt den igennem … Én gang. "VonKarajanEffekten" har afholdt mig fra at købe ret mange klassiske CD'er. Jeg brød mig ikke om at blive træt af at høre på musik jeg elskede og genhøret på vinyl har desværre understreget problemet. Det er naturligvis et matematisk faktum at CD-formatet kommer i problemer i musik med meget stort dynamisk omfang, Verdis Requiem f.eks. Der er ikke så ret mange bits at holde forvrængningen nede med i *"il piu piano posibile"* passagerne, hvis den umiddelbart efterfølgende "alle mand på dæk" vredens dag skal kunne være der også. Nogen burde lave et floating-point lyd format til den slags. Ikke at vinyl ikke også har åndenød, men det er i det mindste stadig til at holde ud at høre på. På mine gamle plader er musikerne levende og tilstede via al den støj "VonKarajanEffekten" steriliserede bort. Det lydbillede kan naturligvis laves både analogt og digitalt, men det var friheden for vinylens overfladestøj der fik det til at løbe helt løbsk med en mikrofon per instrument i orkesteret og overdæmpede indspilningsrum. Den slags indspilninger er simpelthen så livløse og døde at jeg bliver trætte af at høre dem, på samme måde som hvis en GPS stemme læste et leksikon op. Det er ikke bare OK, men en del af musikken at man kan høre Furtwängler giver sig til at trampe i starten af Beethovens 5. for at holde tempoet oppe, Glenn Gould sidder og synger med på Bach, en febrilske nodebladring midt i Carl Nielsen, efterklangen af salen og den forpustede udånding fra Amadæus Kvartetten efter sidste tone i Beethovens "gale" strygekvarteter. Den rytmiske del af pladesamlingen er købt alle mulige steder og spænder fra Elvis til TV-2 over Jarre, [Strange Party Orchestra](http://portfolio.strangeparty.net/site/) og siden tilført en masse USAnske konsummusik fra min ekskones hånd og fra min bedre halvdel har næsten lige så meget Bruce Springsteen som jeg har Wagner. I modsætning til klassisk musik er indspilningen her en integral del af værket og her er der ikke den store forskel på vinyl og CD'er, bortset fra overfladestøjen. Der er helt klart "digitaliseringer" der er kørt helt i skoven, men omvendt så var der også LP'er fra firserne der var så "digitale" at høre på at det næsten er ulideligt. Shubidua's 10'er og Abbas sidste ¾ f.eks. Men der var absolut musik jeg har savnet at høre, Andreas Wollenweider, Bazaar, Mike Oldfield osv. men dem er jeg ikke bange for at sætte på ønskelisten som CD'er. Men det bedste ved at have fået alle vinylerne i spil igen, er at jeg, i dagens anledning, kan sætte Händels "Musik til det kongelige fyrværkeri" på, som en passende optakt til den kommende ministerliste... *phk*
    12 Kommentarer
  • Mads Stenfatt

    Faldskærmstest på lørdag

    Kære alle Hvis du er i nærheden af Odense lufthavn på lørdag, så kig forbi Odense Faldskærmscenter; det gør vi nemlig! På lørdag er vi nogle stykker der tager til [Odense faldskærmscenter](http://www.ofc.dk) for at teste den store Spica ballute. *Balluten er ved at blive pakket* Vi skal se om den opfører sig ligesom sin lillesøster, den ballute der fløj med Nexø II. *Spica space capsule balluten droptestes* Dernæst skal vi også teste en modifikation til reefingtimeren til hovedfaldskærmen. En modifikation der skal reducere risikoen for at reefingsnoren kan knække under en hård åbning af faldskærmen. Baggrunden for denne modifikation kan I læse om i [denne blog](https://ing.dk/blog/no-matter-what-this-happened-221981) https://ing.dk/blog/no-matter-what-this-happened-221981 Sådan så det ud sidst vi var i Odense Lufthavn: [video: https://youtu.be/ERZdMAgbdpA] Så kig endelig forbi til en hyggelig formiddag. Vi forventer at have første test klokken ti og anden test ved 12-tiden, men da det er en dynamisk klub vi besøger, kan tingene naturligvis ændre sig... *Ad astra,* Mads
    2 Kommentarer
  • Bjørn Godske

    Norsk analyse: Derfor bliver bilbranchen vendt på hovedet

    Intet sted i verden er andelen af solgte elbiler så høj som i Norge. Det har fået min kollega hos TU.no til at pege på seks afgørende forhold, som er med til at vende op og ned på bilbranchen. 1. Kunderne vælger elektriske biler 2. Nye aktører udfordrer gamle kolosser 3. En ny bil bliver hurtig gammel 4. Bildeling og abonnement erstatter køb 5. Ungdommen klarer sig uden bil 6.Kina overtager Læs hele den spændende analyse på [TU.no](https://www.tu.no/artikler/6-grunner-til-at-bilbransjen-snus-pa-hodet/466431?key=WHTM4Bte).
    7 Kommentarer
  • Nanna Lee Thusgaard

    Alle børnene gik i skole, undtagen Mgala, for hun boede i Afrika

    I skolen bliver vi skolet i hvad der er op og ned, rigtig og forkert. Vi lærer, at der findes én rigtig løsning på et givet problem, som man på tilfredsstillende vis kan sætte to sirlige vandrette streger under. Men stigende kompleksitet i vores samfundsstrukturer, globale udfordringer og accelererende tempo på den teknologiske udvikling udfordrer traditionelle tænkemåder og løsninger. Der er i høj grad behov for at tænke ud af boksen! En hurtig temperaturmåling i Danmark viser, at børn i grundskolen er stressede over lange dage på bænken, at halvdelen af børn synes de lærer bedst uden for skolen, og at elever ikke har lært værdien i at tænke kreativt eller at fejle. Med en værktøjskasse fra ’80’erne er det disse unge, vi sender ud for at løse morgendagens udfordringer. Når vi måler på kvaliteten af uddannelse i udviklingslande, stiger temperaturen selvsagt, for her starter de primære udfordringer et helt andet sted. Men når vi kigger i løsninger er der interessant nok en række fællestræk, der er relevante lige fra Nyborg til Nairobi, og det indeholder ikke overraskende radikalt nye tilgange til undervisningen koblet op på innovative digitale løsninger. Techvelopment Spring afholdte sidste arrangement på denne side af sommeren, hvor der på bedste innovativ vis blev arbejdet i co-creative [workshops](https://techvelopment.dk/wp-content/uploads/2019/05/Techvelopment-Workshop-1.pdf) med at udvikle innovative løsningsforslag. ## Tabte generationer Klimaforandringer samt krige og konflikter er en primær årsag til mangel på skolegang, og børn og unge udgør over halvdelen af verdens flygtninge og internt fordrevne. Vi oplever i dag, at kriserne er mere længerevarende end tidligere, og det skaber generationer, der for størstedelen vokser op helt uden for skolesystemet. * 617 millioner børn og unge har ikke basale læse- og regnefærdigheder. * 265 millioner børn og unge globalt går ikke i skole. Over halvdelen af dem bor i Afrika. * 50 % af børn og unge, der ikke går i skole bor i kriseramte områder. ## En dag i skolen for Mgala anno 2019 Mgala er en ung pige, der gerne vil i skole, så hun kan blive ingeniør og opfinde noget, der kan hjælpe andre børn til at lære. Det er desværre ikke hver dag, hun får mulighed for at komme i skole, for pligter i hjemmet eller lokale konflikter i området gør, at vejen til skolen ikke er sikker, og det holder hende hjemme. Mgala er tidligere flygtet fra et område ramt af krise og konflikt. Den tidligere skole blev ødelagt af en cyklon, og undervisningen foregik i det fri, uden adgang til vand, og man måtte forrette sin nødtørft under det nærmeste træ. Hun er traumatiseret, og er ikke så god til at koncentrere sig og holde fokus. Det hjælper ikke, at der er over 200 elever i klasselokalet og kun én lærer. Samtidig skal hun være heldig for overhovedet at få adgang til skolemateriale, for med så mange elever efterlader det kun én bog for hver syvende elev. Læreren kan desværre ikke råde bod på meget, for han taler slet ikke det lokale sprog, da han selv er flygtet fra et andet område. Mgala er en kvik ung pige med visioner for en anden fremtid, og de gammeldags, slidte og kedelige bøger bidrager ikke positivt til at udfordre hendes innovative evner. Men hun har en drøm … ## Den gamle skole er død Hvorfor kan læring ikke være mere sjovt? Hvorfor er det, vi går rundt og tror, vi skal lære det, vi er dårlige til? Hvad nu, hvis vi fokuserer på at lære det, vi er gode til. Det er sjovt nok det samme, som vi synes er sjovt. Hvad nu hvis vi kunne gentænke, hvordan læring foregår, hvad man skal lære og hvem man skal lære sammen med? Hvad nu hvis læring ikke altid krævede lærere, bøger eller internet? Digitale læringsteknologier, der kan gøre undervisning og læring mere adaptiv og effektiv er allerede godt på vej: ### ADAPTIV LÆRING Danske [Area9](https://area9lyceum.com), der har udviklet en platform med adaptiv undervisning, hvor den enkelte er i centrum, og læringen løbende bliver tilpasset herefter. Læs også [her](https://vf.dk/nyheder/2018/area9/) ### GAMIFICATION Norske [DragonBox](https://dragonbox.com), der udnytter gamification elementet i matematikundervisning. DragonBox er et spil på en app, der er bygget op som et typisk arcade med forskellige ”verdener” og levels, der skal gennemføres. Disse gennemføres ved at løse forskellige matematiske udfordringer, der efter hvert niveau stiger i sværhedsgrad. Se en video [her](https://www.youtube.com/watch?v=hGHDBUkmUIE) ### GRATIS UDDANNELSE FOR ALLE [Khan Academy ](https://da.khanacademy.org) er en vildt sej nonprofit organisation, der tilbyder differentieret læringsforløb i online curriculums i et bredt udvalg af fag med det formål at give ”gratis, verdensklasse-undervisning for alle, overalt i verden" (Stifter, Salman Khan). ### LAVPRAKTISKE DIGITALE VÆRKTØJER [Hole-in-the-wall](http://www.hole-in-the-wall.com) er et selv-læringsredskab, der udnytter det interessante faktum, at hvis man stiller en computer op, vil børn og unge af sig selv lære, hvordan man bruger den underordnet hvilket sprog, computeren har. Den første Hole-in-the-wall computer blev installeret i et slumkvarter i New Delhi tilbage i 1999, og i løbet af tre måneder havde børnene opgraderet deres digitale færdigheder i computerens læringsprogrammer. Se en video [her](https://www.youtube.com/watch?v=HE5GX3U3BYQ) ### VIRTUEL REALITY Danske [Labster](https://www.labster.com), giver studerende adgang til et (virtuelt) realistisk laboratorium, hvor de kan eksperimentere med virkelighedsnære problemstillinger ved brug af state-of-the-art laboratorieudstyr uden risiko for, at ødelægge eller slide på noget. Læringsmoduler inden for naturvidenskab giver eleverne 3d-visuel indsigt i abstrakte koncepter som f.eks. opbygning og nedbrydning af molekyler, og en bedre forståelse mellem teori og praksis. Se en video [her](https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=S58JLa82Hx8) ## En dag i skolen for Mgala anno 2030 Når vi nu i forvejen er i gang med at revolutionere nye måder at lære på, er det oplagt at udnytte disse nye muligheder til at høste nogle af de lavthængende frugter i Afrika. For her er undervisningen med garanti også kedelig og udateret. Her er et bud fra dagens workshop hvordan Mgalas skolegang kan se ud i 2030. Se videoen [her](https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/308775041/a4c1bf3bd24a88bc26c07645c0cd294e/Techvelopment_2.mp4) Der er stort behov for læring, vi skal lære hele tiden og hele livet. Vi lever i et komplekst samfund, hvor der hele tiden er behov for at lære noget nyt, og digitale redskaber åbner dørene for at dette kan lade sig gøre. Tech kan selvfølgelig ikke fuldt erstatte en forbilledlig lærer, så vi må også have fokus på, hvad tech ikke kan, og hvad vi kan gøre som mennesker. Læs om tidligere arrangementerne i Techvelopment Spring på [tecvelopment.dk](https://techvelopment.dk/da/events-2/ ) Læs også om andre techvelopment emner på bloggen her [ing.dk/blogs/techvelopment ](https://ing.dk/blogs/techvelopment)
    8 Kommentarer
  • Svend Tøfting

    Alle taler om kørselsafgifter – men ingen gør noget ved det.

    Jeg ved godt det ikke er særlig intelligent, men der er kun én måde at løse vore mobilitetsproblemer på, og det er at flytte afgifterne fra at købe bil til at betale for hvor meget vi kører. Den afgående regerings politik med blot at gøre det billigere at køre i bil har kun den virkning, at der kommer flere biler på vejene - så alle bliver mere forsinkede – trængslen stiger. Vi skal selvfølgelig også udbygge vore veje, men jeg tror alle er enige om, at vi ikke kan bygge os ud af problemerne med den stigende trafik. Og det gælder især i byerne. Løsningen er, at vi flytter noget trafik væk fra spidstimerne på de mest belastede strækninger, så de trafikanter, der skal køre på disse tidspunkter, kan komme hurtigere frem. Så det skal være dyrere at køre i spidstimerne på vejene med megen trængsel. Det, at det bliver dyrere at køre i bil vil også få os til hver gang vi skal af sted i højere grad at overveje om vi nu skal vælge bilen. Jeg elsker selv at sætte mig ud i min bil og køre i den, når jeg skal køre længere ture. Men jeg elsker endnu mere at sætte mig op på min el-cykel og bruge den til de kortere ture. Billigere biler vil også forbedre mulighederne for, at alle med behov for en bil kan købe en. For det er klar, at mange der bor i yderområderne har behov for en bil. Men det er ikke en selvfølge, at alle skal kunne køre på alle veje på alle tidspunkter. Så vi må blive enige om at det er OK det bliver dyrere at køre i bil – i hvert fald på visse tidspunkter og veje. Vi kan så starte på det mere intelligente, nemlig at drøfte hvordan det så skal gennemføres. Kørselsafgifter og el-biler blev også drøftet på Folkemødet i sidste uge. Og de fleste var enige i at vi er nødt til af indføre kørselsafgifter. De mest anvendte argumenter fra modstanderne af kørselsafgifter var at teknologien ikke er klar. Og det er ikke korrekt, der findes allerede mange muligheder for at indføre kørselsafgifter. Næh, det der mangler er politisk vilje til at starte en drøftelse af hvorledes afgiftsstrukturen skal skrues sammen. For det er forudsætning for at få afklaret hvilken teknologi vi skal benytte. Og der kommer ikke et system dumpende ned fra himlen. Og det skyldes, at mange andre lande ikke er motiverede til at indføre kørselsafgifter, for der er en meget lav skat på bilkøb i mange lande, så de har ikke mulighederne for at flytte på afgiftsstrukturen uden det bliver meget dyrere at køre i bil. Så vi skal selv i gang. Og her vil det være fornuftigt at gennemføre nogle forsøg, der kan klarlægge mulighederne. Der kan så herefter tages politisk stilling til hvorleds vi kommer videre,
    39 Kommentarer
  • Birgitte Yigen

    Hvordan tror I, de reagerede, da jeg foreslog, at vi startede med en fælles meditation?

    I sidste uge var jeg inviteret som hovedtaler på *'International Conference on Innovation in Crisis Management'*. Publikum var krisestyrings 'cowboys'; første respondenter i krige, voldelige konflikter og naturkatastrofer og repræsentanter fra tech start-ups og kommercielle virksomheder. Hvordan tror I de reagerede, da jeg foreslog, at vi startede med en fælles meditation, før jeg gik i gang med at tale om verdens udfordringer, humanitær innovation, disruption, techvelopment, privat sektor samarbejde, start-ups, impact investment og bæredygtighed? ##Humanitær innovation omfatter så meget mere end teknologi og produktdesign Innovation i humanitære operationer inkluderer også mental sundhed og trivsel for vores personale og kollegaer (hvor vi såmænd også kan benytte tech og nye innovative tilgange til at fremme dette), hvis vi ønsker at håndtere de enorme udfordringer, verden står foran i dag, langt mere innovativt og bæredygtigt. Ikke alene fortjener humanitære arbejdere psykisk overskud, god trivsel, anerkendelse, tillid, tryghed, frihed og fleksibilitet i deres arbejde og ansvar. De er hverdagshelte, som arbejder bag kulissen under ekstremt stressende forhold. Mennesker der er vidne til verdens mørkeste sider og sjældent modtager nævneværdig anerkendelse og stjernestøv. Folk, der har valgt denne vej for at tjene menneskeheden, mens de kunne have valgt en lettere, langt mere behagelig og enkel vej. ##Væk det kreative sind og boost innovationskraften OG ønsker vi at vække det kreative sind, nytænkningen, inspirere og booste de innovative kræfter, som er en forudsætning for at kunne løse nogle af de mest presserende humanitære udfordringer på mere bæredygtige måder, er vi nødt til at starte med at tage godt vare på hinanden. Især på vores humanitære arbejdere og kollegaer som udfører noget af det tungeste (og samtidigt mest givende) arbejde på denne planet. ##Du skal have det godt for at gøre det godt Uden vil det blive vanskeligt at stimulere og fremme det kreative sind, inspirere og booste de innovative kræfter, som er en betingelse og nødvendighed for at kunne nytænke det humanitære arbejde. Hvis vi vitterligt ønsker at **innovere mod en bedre, mere retfærdig og bæredygtig verden**, er der ingen vej udenom. Det er simpelt og kompliceret på en og samme tid, men det er et spørgsmål om prioritet. En prioritet, vi ikke har råd til at forsømme. Ps. De gjorde i øvrigt som jeg forslog, og så blev der pludselig stille.
  • Thomas Damkjær Petersen

    Mere forskning er pinedød nødvendigt

    **Hvis vi skal skabe danske arbejdspladser, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer, er det pinedød nødvendigt at hæve investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det er der enighed om i ny alliance som vi i IDA har indgået med Dansk Metal, ATV og DI.** Under valgkampen var flere partier ude med forslag om at styrke den grønne forskning væsentlig i årerne fremover. Det hilser vi velkommen i DI, Dansk Metal, ATV og IDA. En styrkelse af den offentlige, grønne forskning vil nemlig både være med til at løse de globale klimaudfordringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor er vores fire organisationer gået sammen i en ny forskningsalliance, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne i en global økonomi, der i stigende grad drives af nye teknologier. Teknisk og naturvidenskabelig forskning i verdensklasse – udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder – er afgørende, hvis vi også i fremtiden skal have et Danmark med høj beskæftigelse og stor velstand. Et godt eksempel på det er den fynske robotbranche, som udklækker den ene globale succesvirksomhed efter den anden. Universal Robots, MIR og Blue Ocean Robotics for bare at nævne nogle få. Fællesnævneren for virksomhederne er, at de er udsprunget af et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder. Og så spiller de ind i en global bæredygtigheds-dagsorden, der i stigende grad handler om smarte arbejdsgange og effektiv udnyttelse af ressourcer. Det fokus gav bl.a. robotvirksomheden Odico, en raketintroduktion på børsen sidste år, med løftet om at revolutionere byggebranchen med et nyt miljørigtigt koncept, der kan reducere betonmængden og dermed CO2-udledningen fra byggeri. Allerede i dag bidrager danske virksomheder til at løse de globale udfordringer. De skaber løsninger, som er i høj kurs i udlandet, og som skaber nye arbejdspladser og finansierer vores velfærdssamfund. ### Viden er en bæredygtig vækstmotor Teknisk- og naturvidenskabelig forskning bidrager til at løse ikke alene miljø- og klimaudfordringer, men til udvikling af løsninger på alle de globale udfordringer, som FN har sat fokus på med de 17 verdensmål. De såkaldte SDG’er udgør et stort og voksende, globalt marked for produkter og løsninger, der skal sikre sunde fødevarer, drikkevand, vedvarende energikilder, produktiv udnyttelse af ressourcer, et rent miljø og stoppe klimaforandringerne. Disse områder hører allerede i dag til blandt Danmarks styrkepositioner, og allerede i dag bidrager danske virksomheder til at løse de globale udfordringer. De skaber løsninger, som er i høj kurs i udlandet, og som skaber nye arbejdspladser og finansierer vores velfærdssamfund. ### Forskningstunge virksomheder tjener penge Analyser fra ATV, viser bl.a., at forskningsintensive virksomheder, der beskæftiger en høj andel af medarbejdere, der er uddannet inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, og som samarbejder med universiteter, er langt mere produktive - og har langt højere vækst i omsætning, antal medarbejdere og eksport – end det øvrige erhvervsliv. Det gør sig særligt gældende for Danmarks nye vækstlag af startups, hvor forskningsintensive iværksættere spurter fra alle øvrige iværksættervirksomheder i de første 10 leveår. Alene af den grund bør vi skrue op for investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det gør Danmark til en stærk aktør på den globale scene for bæredygtige løsninger, styrker vores vækstlag og sikrer vores fremtidige arbejdspladser og velfærd. ### Danmark halter bagefter Det er derfor også meget alarmerende, at vi i dag halter efter vore naboer, hvad angår prioriteringen af teknisk og naturvidenskabelig forskning. Samtidig er særligt de asiatiske vækstøkonomier begyndt at investere målrettet i forskning generelt og særligt i teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Europa bruger lande som Tyskland, Schweiz, Belgien og Finland alle over 50 pct. af deres offentlige forskning til teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Danmark allokerer vi til sammenligning under 40 pct. af de offentlige forskningsinvesteringer til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Dermed er Danmark et af de OECD-lande, der prioriterer området lavest. ### Varigt løft på 3 milliarder kroner Vi anbefaler derfor, at der gives et varigt løft til teknisk og naturvidenskabelig forskning på 3 mia. kr. i 2022. Det kan ske via gradvis indfasning med et løft på 1 mia. kr. ekstra årligt i 2020, 2021 og 2022, således at niveauet løftes med 3 mia. kr. årligt fra 2022. På sigt ønsker vi, at de offentlige forskningsmidler inden 2030 skal løftes fra 1 til 1,5 pct. af BNP med særlig vægt på den tekniske og naturvidenskabelige forskning, der bør fylde mindst 55 pct. af de nye midler. Det er høje ambitioner. Det ved vi. Men vi mener, at det er pinedød nødvendigt, hvis vi skal skabe danske arbejdspladser baseret på nye teknologiske løsninger, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer. *Bloggen her er skrevet i et samarbejde med de øvrige frontpersoner i alliancen : Kim Graugaard fungerende administrerende direktør i Dansk Industri, Claus Jensen formand for Dansk Metal og Lia Leffland akademidirektør i ATV*
    19 Kommentarer
  • Poul-Henning Kamp

    FaceBook er et land nu

    Rundt omkring i verden er BitCoin-Bros helt oppe at køre, fordi FaceBook har offentliggjort deres egen kryptografiske møntenhed *"StableCoin"* idag. For alle praktiske formål betyder det at FaceBook er sit eget selvstændige land nu, et land ca. på størrelse med Danmark[1]. Det er ikke nogen overraskende udvikling. Stifteren har belært alle og enhver om hvor gammeldags og ligegyldige landegrænser og regeringer i forhold til "moderne virksomheder". Man kan opnå selvstændighed enten ved at ingen kan eller ingen tør anfægte den, FaceBook er helt klart i begge kategorier. I "kan" kategorien kan vi nøjes med at notere os at selv hvis USAs regering eller EU kommissionen forsøger at gribe ind overfor FaceBook, kan de bare lukke alle datacentre i den berørte geografi og derefter køre videre som om intet var hændt. I "tør" kategorien har vi endnu ikke offentligt set præcis hvor destruktivt det er at blive *"dox'et"* af FaceBook, men der er næppe ret mange politikere der har lyst til at se *alt* hvad FaceBook ved om dem, *pro et contra*, blive brugt imod dem. Her skal man huske at der er ikke tale om vonhörensagen: FaceBook vil kunne dokumentere på sekunder præcis hvor mange gange du har browset porno, hvor du var da du gjorde det og hvem der var i nærheden. Overse heller ikke at USA er på vej ind i et præsidentvalg, hvor alle kandidater ved at de ikke har en jordisk chance uden at bruge FaceBook. Skulle EU's næste konkurrencekommisær finde på noget kan der hurtigt placeres et datacenter der kan skaffe "milliarder" til hjemegnen. At have sin egen valuta er den sidste vigtige brik, for med den kan man føre sin egen finans og pengepolitik. Ca. ¼ af alverdens annoncebudgetter går til FaceBook og jeg vil gerne vædde en rubrikannonce på at det bliver billigere hvis man betaler med "ZuckerMarks" og det betyder at Nationalbanken inden længe har en ny valutakurs at holde øje med. Der er sådan set kun en ting der kan kaste en kæp i dette hjul nu: Hvis Google eller Apple har fået samme ide… *phk* [1] FaceBooks omsætning er ca. 400 mia kroner, Danmarks finanslov balancerer omkring 725 mia. men FaceBook er de liberales våde drøm: Ingen overførselsudgifter.
    30 Kommentarer
  • Anders Bilgram

    Galleri: Højdepunkter fra Expedition Ellesmere 2019

    **Som tidligere lovet kommer her en række billeder fra ekspeditionen. Undervejs var vi jo begrænset af satellitudstyret til kun at kunne sende ganske små og grynede billeder hjem, men her er et udvalg i bedre opløsning.** Ausuittuq set fra landbrækket i tusmørke, som når det er mørkest primo april. Nattemperaturerne lå omkring 25-30 graders frost på det tidspunkt. [>>media:139834]Den første varde med beretning fra Christian Vibe er fundet på nordspidsen af Ulvingen Island. Et meget, meget stort øjeblik i mit liv, hvor 21 års tanker om at finde de beretninger, som min gamle kammerat fra Eventyrernes Klub fortalte mig at han havde efterladt i 1940. Han insisterede med sin finger pegende i brystet på mig, og sagde at jeg skulle tage op for at finde dem. Eventyret kulminerede, da jeg kunne løfte beretningen i vejret. Beretningen er i meget dårlig stand, og skal åbnes af en konservator. Dog kan man ane en stump avis med dansk tekst, hvorfor der ikke kan være tvivl om oprindelsen af beretningen. Det var iskoldt og blæsende, og da vi kort efter fejrede succesen i teltet med en kop Wanderum, fik vi overraskende besøg af en nysgerrig bjørn - sundet hed desuden meget sigende Bjørnesundet. Anden varde fra Cristian Vibe er fundet på nordspidsen af en lille unavngivet ø lige øst for Goosepoint. Der var dog ikke nogen beretning inden i, men senere erfarede vi, at en mand fra Ausuittuq tidligere havde fundet beretningen. Så det lykkedes alligevel at få kopi af den og bringe endnu en lille stump Vibe-historie hjem. [>>media:139837]Den tredje varde er fundet - med endnu en intakt beretning. Fint pakket ind i en lille glasflaske med korkprop. Denne sidder imidlertid rigtigt godt fast, og derfor skal der også en konservator med ved åbningen af denne beretning. Igen var det et uendeligt stort øjeblik at finde denne beretning, som jeg formoder er skrevet af Christian Vibe. Her der ingen ydre spor, som kan indikere at det er Vibes håndskrift, men der er næppe tvivl om, at beretningen som minimum indeholder en afskrift af Vibes tekst. [>>media:139839]På hele ekspeditionen til Ellesmere Island håbede vi at se ulve. Det gjorde vi. Endda flere gange, men desværre aldrig tæt nok på, til at tage rigtigt gode billeder. Vores første og følelsesmæssigt meget store møde med ulvene var allerede på dag 2 af vores snescooterrejse, hvor der pludselig stod fem ulve foran os. Vi gjorde holdt, og blev omringet og vurderet for stærke til at angribe, hvorfor ulvene fortrak igen op over en fjeldryg mod vest. Det var nogle imponerende dyr, og særdeles spændende, men desværre var deres pack for lille til at de turde komme tæt på os. Jeg har lavet udsnitsforstørrelser af et par af billederne - der er desværre lidt “gryn” fra sne på dem. Næste dag mødte vi ulve et par gange mere, men kun én henholdsvis to styk, som fortrak hurtigt. Vores ulv “Sukkermåne” fra hytten ved Sorfiord. Hun - tror vi det var - dukkede op 1-2 gange om dagen i en periode på fem dage, mens vi var i hytten. Hun holdt dog en solid sikkerhedsafstand på et par hundrede meter, når hun kom tættest på os. Konstant holdt vi øje med, om hun skulle dukke op - det var nogle spændende hyttedage. [>>media:139842]En dag, mens vi var i hytten ved Goosepoint, var der en bjørn et par kilometer mod nord, og vi drog derud for at fotografere den. Den stak imidlertid af, da vi var ca en kilometer fra den, hvorpå den gik rundt i en bue, for derpå at komme nærmere mod os, idet vi havde sat os til rette ved en isskosse. Billederne er lidt beskåret. Dette dårlige og beskårede billede af en isbjørn, rummer historien om den bamse, der havde udset mig til sin frokost. På min første lille skitur, stoppede jeg efter nogle få kilometer for at drikke vand og tage lidt billeder. Da jeg skulle videre, opdagede jeg, at bjørnen havde sneget sig ind på mig - og det må have gået ret stærkt, da jeg ikke kan se den på nogle af de andre billeder jeg netop havde taget. Den lå formentligt og dasede bag en isskosse, da færten af et måltid fyldte dens næse. Som tidligere beskrevet, jog jeg den med hastige bevægelser på flugt med en bearbanger og kraftige tilråb. Hurtigt drog jeg på returen mod hytten, men stoppede op, og tog et par billeder, da jeg var på sikker afstand - og her er så det noget magre fotoresultat. Nu er jeg ikke sindssygt erfaren mht. møder af den slags med isbjørne, men jeg kan se, at de som regel smutter, hvis de bliver skræmt. En anden gang vil det nok være smartere, at finde geværet frem og så få taget nogle billeder, inden bamsen bliver sendt afsted. Og det er vel sådan, man lærer gennem hele livet… Vores husræv ved Goosepoint hytten. Den var på ingen måder bange, og den pilede rundt, næsten mellem benene på os, mens den ledte efter godbidder fra de riges bord. Og her var lidt af hvert, idet en sikker vinder, var rester af det moskusoksekød, som vi havde fået af Terry og Olaf. Den lille fætter ilede afsted med store lunser, som den ihærdigt gravede ned hist og her, så der også var lidt i depot til tange tider. Af og til lagde den sig til at sove, mens vi stod få meter fra den. Hytten ved Goosepoint, som gav os venlig varme, mens foråret lod vente på sig. På de koldeste nætter sneg temperaturen sig ned omkring de minus 35-40 grader - koldeste vi målte, var minus 43 grader. Moskusokserne vi stødte på til sidst på turen. En skøn familie med flere nyfødte kalve i flokken. Sidste år var der i området mere end 400 moskusokser, men i år desværre kun ganske få, og formentligt derfor også kun få ulve, der ikke færdedes i større packs. [>>media:139847]En lille dram og en gang tobaksrøg, og tankerne om Nordisk Klan blev til i hytten ved Sorfiord. Vi havde helt imod forventning og uden for al planlægning nogle længere perioder i de to hytter. Vi håbede på den måde at få de mest optimale muligheder for at fotografere ulve, men dette lykkedes dog ikke. Til gengæld havde vi nogle rigtigt hyggelige stunder, hvor der blev mulighed for at drøfte planer, fremtid og ideer. Og såedes planerne for klanen. Skammeligt, at sælen var i brunst og dermed smagte aldeles modbydeligt. Spændende var det at snige sig ind på den, men lige så trist, at den var uegnet til menneskeføde. Vi fik gået en del dagsture på ski og med pulk i området omkring Sorfiord, men vi så umådeligt lidt vildt. Det var dog nogle skønne ture, hvor vi nød at komme lidt omkring i den hvide mark, hvor der til sidst kom lidt flere farver på, i takt med, at sneen begyndte at smelte, når solen midt på dagen var højest på himmelen. Morten Hilmer, som på hele turen øste af sin enorme viden og erfaring om fotografering, vinterture til Arktis og meget mere. En skøn kammerat at rejse med, og skulle du få mulighed for at høre et af hans foredrag, kan det varmt anbefales. Fuldmåne over en iskold og smuk verden, hvor det ikke er rart at opholde sig, hvis man er uforberedt, men som til gengæld byder på store og enestående oplevelser for den erfarne, der kender sine muligheder og begrænsninger, når naturen sætter dagsordenen. Med dette lille billedgalleri er beretningerne fra Expedition Ellesmere 2019 bragt til ende. Dog mangler jeg fortsat at få åbnet de to vardeberetninger fra Christian Vibe, og når dette er gjort, kommer der en lille opdatering med foto og tekst af indholdet. Forhåbentligt vil jeg kunne præsentere disse sidst på sommeren eller først på efteråret. Tak til alle Jer læsere, der har fulgt med i vores lille rejse til Canada - jeg håber, I har haft lidt fornøjelse af læsningen. God sommer. *Anders Bilgram, 14. juni 2019*
  • Steen Garbers Enevoldsen

    Jetpack til løbehjul

    I forbindelse med en renovering af min quad fik jeg fire motorer til overs. De har fået nogle tæsk det seneste års tid men fungerer stadigvæk nogenlunde ok. Det ville være en synd bare at parkere dem i en skuffe så jeg tænkte om ikke man kunne bruge dem til at brygge et sjovt projekt sammen. Man får imponerende meget ydelse ud af en så lille motor, men er det nok til at kunne drive et løbehjul? Det skal da testes, og derfor vil jeg prøve at lave et jetpack som skal monteres på datterens løbehjul. For en ordens skyld skal det lige nævnes at jeg på forhånd ikke forestiller mig at dette kommer til at revolutionere løbehjulsindustrien :) Det er bare et lille hyggeprojekt for underholdningens skyld. Jeg har ikke (endnu) mulighed for at måle hvor meget thrust en motor/propel kan generere. Det er nok et kommende projekt, men for vores lille projekt her vil jeg nøjes med et kvalificeret gæt baseret på lidt online research. De data jeg har fundet indikerer at min motor er i stand til at generere op til 1,7 kg statisk thrust. Det afhænger selvfølgelig af propellens stigning og antal blade og dernæst så er mine motorer som sagt ikke just nye og ubrugte. Så lad os gætte på 1,5 kg. Jeg har tænkt mig at bruge to motorer og forventer dermed i omegnen af 3 kg thrust. Datter og løbehjul vejer til sammen omkring 30 kg, og dermed kan vi forvente en acceleration på omkring 0,1g på flad vej, og antaget at hjullejer og rullemodstand er negligibel. Med andre ord så tager det et minuts tid at komme op på 20 km/t - og det kommer til at larme som ind i helv... For mit eget vedkommende har jeg gennem årene investeret en del fadøl i at opbygge en respektabel inerti så jeg forventer ikke den store acceleration når jeg er testpilot :) Perfekt! Mine indledende estimater indikerer at det ikke er helt umuligt at det kan bringes til at virke. Det er rigelig begrundelse til at gå videre med projektet! Og så har jeg et lille trick: Jeg laver det som en EDF (EDF = Electric Ducted Fan). Med andre ord sidder propellen i en cylinder, hvilket burde forbedre effektiviteten, og som bonus også forbedre sikkerheden (det hjalp på WAF'en). Jeg gik fluks i gang med at lave en 3d model af en EDF baseret på motor dimensioner og propeldiameter og endte op med dette design, som kan monteres på løbehjulet med de samme bolte der holder baghjulet fast. Hvis jeg selv skal sige det, har jeg har ramt "jet-looket" rimelig ok :) Jeg har valgt designparametrene rent udfra æstetiske overvejelser uden de store aerodynamiske bagtanker ud over min "intuition". Men er jeg egentlig kommet frem til et effektivt design? Jeg er ikke belastet af særlig viden om aerodynamik, så der måtte lige researches en smule, og søreme om ikke jeg faldt over en hel PHD afhandling [1] som udelukkende handler om hvordan de forskellige designparametre påvirker effektiviteten af en EDF. Ganske interessant dokument, men det er en større omgang. Jeg vælger at koge den gode Dr. Pereira ned til, at fire betydende parametre har indflydelse på effektiviteten af et EDF design. [latex]\textrm{Indeslutningens/rørets indre diameter}, D_t \textrm{ er grundparameteren som de fire andre relaterer til}[/latex] [latex]L_d \textrm{ er afstanden fra propellen til enden af røret}[/latex] [latex]\delta_{tip} \textrm{ er afstanden mellem rørvæggen og spidsen af propellen}[/latex] [latex]\Theta_d \textrm{ er 'udstødningens' vinkelåbning}[/latex] [latex]r_{lip}\textrm{ angiver radiussen for randen på indsugningsåbningen}[/latex] Pereira angiver at en EDF kan forbedre effektiviteten med helt op til 94% i forhold til en 'fritgående' propel, og dermed for mit vedkommende en mulig thrust helt oppe omkring 6 kg! Så begynder det at ligne noget! Men det havde måske været en god idé at finde og læse dette dokument inden jeg kastede mig ud i designet, da jeg kan konstatere, at min intuition indenfor EDF design lader noget tilbage at ønske... De optimale værdier angives i dokumentet med reference til den indre diameter for røret - og dermed med implicit reference til propellen som er det eneste forudbestemte element i mit tilfælde. Propel clearance skal selvfølgelig være mindst mulig, men jeg har ramt skævt på de tre andre parametre. Diffuser length sweetspot er omkring 50%-70% af throat diameter - Med en propeldiameter på 5 tommer svarende til omkring 13 cm giver det en optimal længde på 65-90 mm. Mit designvalg som var udfra en æstetisk betragtning (skal ligne en jet motor) var ca. 100 mm - lige i overkanten. Diffuser angle er til gengæld helt i skoven. Jeg har valgt en negativ vinkel (svarende til en indsnævring) på omkring 15 grader. Intuitivt troede jeg egentlig at den optimale vinkel ville være negativ udfra en forestilling om at det ville øge luftstrømmens hastighed. Når jeg læser faglitteraturen viser det sig, at jeg var helt galt på den. Det tyder faktisk på at 'udstødningen ikke skal være en indsnævring, men istedet en udvidelse med en vinkel omkring 10 grader. Og til sidst er radiussen for randen på indsugningsåbningen alt for lille. Der må jeg nok indrømme at det faktisk giver god mening at den skal være større, da den vil påvirke luftflowet fra siderne og ind i motoren. Når den er smal som jeg har lavet kan det nok øge turbulensen og dermed reducere luftindtaget. Jeg kan mærke at dette ender ikke med denne blogpost... Jeg bliver nok nødt til at redesigne en EDF baseret på Pereira og så lave en sammenligningende thrustmåling. Bare så vi kan få syn for sagen: Hvor meget mere thrust ville jeg have fået hvis jeg havde researchet, før jeg designede? :D Men før det kan ske skal jeg lige have bygget en teststand, så der går lidt tid før I hører om det. Når det er sagt, så fik jeg faktisk en ganske respektabel ydelse ud af mit design. Nok til at datteren synes det går for hurtigt, men der var ikke nok thrust til at jeg oplevede brugbar acceleration. I kan se en video hvor jeg bygger og tester jetpacken her. [video: https://youtu.be/ZdsPqoHRJKk] Den typiske ing-læser som utvivlsomt er såvel opmærksom, som matematisk kapabel tænker måske: Var der ikke fire motorer til overs. Hvad med de andre to? Jeg kan berolige med at jeg har yderligere planer for i hvert fald én af de to: Et mindre våbenkapløb er i gang på kontoret og adskillige nerf pile har fløjtet omkring ørerne på mig den seneste tid. Et par kolleger trænger dermed til en lektion/afklapsning og jeg tænkte om ikke man kunne lave noget både billigere og bedre end hvad der kan købes? Men det er en historie til en anden dag :) [1] http://drum.lib.umd.edu/bitstream/1903/8752/1/umi-umd-5771.pdf
    12 Kommentarer
  • Anders Bilgram

    Næste skridt i udforskningen af Vibes varder

    Hjemme igen til dagligdagen i Nordisk Brænderi efter næsten 2,5 måneds eventyr i Canada, hvor fundene af Vibes vardeberetninger for mig var helt i særklasse, stærke oplevelser. Det var en rigtig god og spændende rejse, hvor vi dog desværre langt fra fik indfriet forventningerne til det wildlife, som vi - og især Morten - også var kommet for at fotografere. I disse dage er jeg imidlertid ved at gå alle billeder igennem, for at finde de bedste “skud” eller “historier", som jeg gerne vil dele med Jer - de bliver lagt ud her på ing.dk om få dage. På Axel Heiberg Island kunne jeg for nogle uger siden melde “mission completed” til vores lille gruppe, som var taget på den lange rejse til den anden side af Norwegian Bay. Vi havde fundet endnu en beretning, og derefter stod jeg med to vardeberetninger fra Vibes ekspedition. De skal åbnes og udfoldes med eksperthjælp, da jeg er bange for at ødelægge dem, eftersom det trods alt en del år siden, de blev lagt under stenene. Der er næppe tale om store nyheder eller beretninger, men i det mindste så er det en sjov krølle på Vibes rejse til Ellesmere Island i 1940. Jeg fik som bekendt desuden en kopi af Goosepoint beretningen med mig, men der ligger fortsat vardeberetninger og venter på at blive fundet, så når jeg sagde “mission completed” til mine medrejsende, så er det en sandhed med modifikationer. Da vi fandt beretningen ved Cape Southwest, var det med en samtidig viden om, at der få kilometer længere mod nord, var endnu en varde med beretning. Olaf fandt her nogle sten, som måske var resterne af en varde, men han fandt dog ingen beretning. Spørgsmålet melder sig jo så, om han ledte det rigtige sted, og om det var resterne af den varde som Vibe byggede eller om denne varde endnu står urørt et sted på kysten. På grund af uheldet med den ene snescooter op til vores ankomst til Cape Southwest, havde jeg desværre ikke mulighed for at bruge mere tid på stedet. Mod nord kunne vi se "de to kratere”, hvor jeg fra Vibes bog og dagbog vidste, at hans medrejsende Gudmundur Thorlakson havde efterladt en lille beretning på den højeste top og han havde ydermere efterladt en beretning i en varde lidt længere oppe ad kysten. Alt dette informerede jeg Terry og Olaf om, og jeg aftalte med dem, at såfremt de skulle finde på at tage endnu en tur op til dette øde område, så skulle de samtidig lede efter de tre resterende beretninger og sende dem til mig med henblik på udstilling sammen med Vibes øvrige materiale på Arktisk Institut. Da jeg ikke forventer selv at tage endnu en tur til Axel Heiberg Island - i hvert fald ikke foreløbigt - så kan jeg hermed samtidig give bolden op til andre, som skulle komme på disse kanter - der er fortsat noget at gå efter, så mit “mission completed” var kun en halv sandhed. Skulle en af Jer læsere ønske at fortsætte projektet, stiller jeg mig meget gerne til rådighed med oplysninger og kontakter. Endelig ligger der også en lille historie gemt bag kopien af vardeberetningen fra Goosepoint. Hvem fandt den og hvornår? Under hvilke omstændigheder og hvad er der siden sket med den? Kan jeg få en bedre kopi - evt. et foto - af originalen? Eller måske ligefrem originalen? Alt dette er spørgsmål, som jeg vil drøfte med Larry oppe fra Ausuittuq. Til efteråret håber jeg at kunne udstille beretningerne på Arktisk Institut, og desuden holde et foredrag om vores forårseventyr i Canada. Hensigten er at informere herom på denne blog, så følg gerne med dels i næste uge, hvor jeg lægger yderligere fotos op og senere på sommeren/ efteråret, når jeg forhåbentligt kan lægge fotos af de åbnede beretninger på Ing.dk. *Anders, 14. juni 2019*
Sektioner